Som standlejer i Loppebølgen sælger vi dine ting for dig. Derfor har vi faktisk butikken sammen med dig og jo mere vi hjælper hinanden, jo bedre bliver indtægten. Her er et par gode råd:

  • En pæn og nydelig reol sælger bedre end en rodet reol. Sørg også for at skifte ud i dine varer mindst én gang om ugen i stedet for at fylde det hele på – på én gang. Det vil skabe større nysgerrighed omkring din stand, hvis der kommer nye ting på undervejs.
  • Vi anbefaler leje af stand i minimum 2 uger – det giver bedst mulighed for salg.
  • Skriv tydeligt på udleveret prislabel, hvilket produkt du sælger.
  • Vi anbefaler, at du benytter et manillamærke, hvorpå du sætter dit prislabel, såfremt du sælger en vare som ikke er modtagelig overfor klistermærker, eller evt. kan tage skade af klistermærket, såsom tøj mm. Vi har ’pistoler’ til at skyde plasticsnore ind i tøjet, så de sidder godt fast
  • Du kan leje tøj- wire- eller stregkodealarmer af os, for at sikre dig mod eventuelt tyveri.
  • Du er selvfølgelig velkommen til at fremvise din stand på Facebook, Instagram eller andre sociale medier. Dette vil øge dine chancer for mersalg og dermed større indtjening.
  • Når du booker en stand, så gør op med dig selv, hvor længe du vil leje den. Loppebølgen kan ikke garantere, at du får samme stand, hvis du ønsker at forlænge midt i din lejeperiode.
  • Du har mulighed for at holde udsalg på din reol. Hvis du ønsker at køre med rabat i en kortere eller længere del af din lejeperiode, kan du få udleveret et udsalgsskilt fra personalet, eller du kan ringe til os, så vil vi sørge for at påsætte rabatskiltet. Du kan vælge at køre med enten 25%, 50% eller 75% rabat.